For FB's pigespillere født i årgang 2014, 2015, 2016 og 2017.
Vi har i de tre store klubber på Frederiksberg, kastet os ud i projektet "Flere piger til fodbold på Frederiksberg", da vi gerne vil øge interessen for pigefodbold i alderen 3 til 10 år. Læs mere her om selve projektet.
I den forbindelse søsætter vi en række tiltag. Et af dem er seks fælles fredagstræninger før sommerferien.
Den anden fælles-fredag er fredag den 3. maj kl. 16.30 til 17.30, hvor det er os selv i FB, der er værtsklub.
Ved fælles-fredagstræningerne deltager aktive piger fra FB, FA 2000 og KB og alle kan tage en veninde med. Tag derfor din veninde med til fælles-fredagstræning. Det er ikke et krav, men det kunne være fantastisk.
Fælles-fredagstræning kræver dog tilmelding, så vi i de tre klubber ved hvor mange der kommer i alt.
Mange hilsner fra
FB, FA 2000 og KB